ZK-DP3D | USB drevet strømforsyning
ZK-DP3D USB drevet strømforsyning tilbyder en masse utrolig fede features, som ofte kun ses i store professionelle strømforsyninger. Det gør det som ejer af en ZK-DP3D strømforsyning utrolig nemt at kunne levere den ønskede spænding og strøm til netop dine projekter.

Dog kan nyt udstyr være lidt overvældende at tage hul på og især en strømforsyning som i værste tilfælde kan ødelægge dine projekter hvis ikke strøm og spænding er indstillet korrekt inden brug.  

For kunne indstille strømforsyningen korrekt er det vigtigt at vide hvad den den kan tilbyde os. Af tabellen under ses de tekniske specifikationer for strømforsyningen. 

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ZK-DP3D USB DREVET STRØMFORSYNING

Input spænding (USB han, MicroUSB & USB-C)

4-13V DC

Udgangsspænding (USB-A el. terminal )

1-30V DC

Maksimal udgangsstrøm

2A

Maksimal udgangseffekt

15W

Fast charge protokoller

QC2.0, Qc3.0, AFC, FCP, SCP

Dimensioner (L x B x H)

80 mm x 40 mm x 16 mm

Sikkerhedsfunktioner

Overstrømsbeskyttelse

Overspændingsbeskyttelse

Overeffektbestyttelse

Overtemperaturbestyttelse

Arbejds- /tomgangsstrøm for ZK-DP3D

ca. 30mA

 

INDSTILLING AF ZK-DP3D

Af nedenstående vil der gennemgås indstilling af den ønskede spænding, strøm og fast charge protokoller. Her findes også en video der giver en overordnet gennemgang af strømforsyningen.

 

INDSTILLING AF SPÆNDING

Ved at trykke drejehjulet ind ses det i displayet at spændings symbolet v på  øverste linje begynder at blinke. Det er nu muligt at øge eller sænke spændingen ved at dreje til højre og øge spændingen ved at dreje til venstre med drejeknappen. Præcisionen er på 0.01 V. Når den ønskede spænding er valgt trykkes drejeknappen ind og spændingen gemmes.

 

INDSTILLING AF STRØM

Efter at dreje knappen er trykket ind efter indstilling af spænding vil det ses på nederste linje i displayet at strømtræks symbolet A blinker. Det er nu muligt at indstille det ønskede maksimale strømtræk dit system må trække. Ved at dreje til venstre med drejeknappen øges strømtrækket og ved at dreje til højre mindskes strømtrækket. Indstillings præcisionen er på +-0.001A. Når det ønskede maksimale strømtræk er valgt trykkes drejeknappen ind.

MONITORERING

Ved anvendelse af strømforsyningen er det under brug muligt at monitorere strømtræk, effekt, ampere-timer, timer systemet har været i drift, indgangsspænding og temperatur. Af nedenstående billede er det illustreret grafisk hvordan det vha. af drejehjulet kan navigeres til højre for at se strømtræk, effekt, amperetimer og timer i nævnte rækkefølge. Ved at dreje til venstre med drejehjulet vil man kunne monitorere indgangsspænding og temperatur.

Temperatur aflæsningen på enheden fortæller hvor varm ZK-DP3D bliver, det er også denne temperatur enheden selv monitorerer og hvis den går hen og bliver for varm, slukkes den automatisk vha. den indbyggede overtemperaturs bestyttelse.

FAST CHARGE PROTOKOL DETEKTION

ZK-DP3D strømforsyningen har en indbygget funktion der tjekker forsyningen du tilkobler din ZK-DP3D for high power protokoller. Hvis den detekterer en af følgende protokoller vil denne blive enabled og man kan derved minimere strømtrækket igennem ZK-DP3D strømforsyningen:

  • QC2.0
  • Qc3.0 
  • AFC
  • FCP 
  • SCP
Eksempel på detektion af fast charge protokoller:

Lad os tage et eksempel, hvis vi har en Mi Power Bank 2S 10000 mAh powerbank. Normalt leverer powerbanken 5v, men den understøtter også high power protokoller. Når ZK-DP3D tilsluttes powerbanken vil den tjekke for protokoller og detektere at powerbanken understøtter protokoller hvor spændingen sættes til 12V, 9V eller 5V.
Herefter vi ZK-DP3D selv indstille spændingen til en af disse protokoller. Dette er til stor fordel at anvende, da jo højere spænding vi har, jo mindre strøm  trækkes der for at opnå samme mængde effekt.
En lavere strøm vil resultere i mindre varme afsat i ZK-DP3D. Af nedenstående formel kan vi se relationen mellem strøm og den modstand der er i ZK-DP3D, vil afsætte varme. På ZK-DP3D kan du altid monitorerer temperaturen på den, det giver et godt billede af om du afsætter en stor effekt.

Formlen er udledt af Ohms lov, som du kan læse mere om her: ebits Ohms lov , hvis du vil have en bedre forståelse af spænding, strøm, modstand og effekt. 

 

 

Skriv kommentar!

Relevante produkter

TS100 digital loddekolbeTS100 digital loddekolbe
TS100 digital loddekolbe
Tilbudspris Fra 599,00 kr
8 på lager
TS80P USB-C Loddekolbe kitTS80P USB-C Loddekolbe kit
TS80P USB-C Loddekolbe kit
Tilbudspris 899,00 kr
Udsolgt :(
Luksus kolberenserLuksus kolberenser
Luksus kolberenser
Tilbudspris 89,00 kr
12 på lager